I nye lokaler

oprettet d.

I nye lokaler

THISTED: Efter 17 år i gågaden - Store Gade i Thisted - hedder adressen nu Lykkesvej 2 for IT værkstedet og butikken "Din IT-Partner".

I de tidligere HTH lokaler har Lars Jensen nu indrettet en stor lys og venlig butik med sammenhørende værksted, og med parkering lige ved døren.

 

- Vores kunder har i mange år efterspurgt mulighed for parkering. Det var for bøvlet, da vi boede i Storegade. Nu kan man tage computeren ud og gå direkte ind i butikken. Det er et stort plus, siger Lars Jensen til thisted:posten.

Med flytningen til Lykkesvej har Din IT-Partner også fået en større forretning og mere sammenhængende butik i ét plan.

Firmaet "Din IT-Partner" er baseret på hjælp til køb af forskellige IT produkter, reparation, opsætning af computere og IT-problemer generelt.

Og salg af computere og tablets er, trods konkurrence fra internethandel, en stor del af forretningen.

 

- Vi kan stort set matche priserne på nettet, siger Lars Jensen.

Et andet stort salg er opstået omkring Gaming og på de såkaldte "refurbished" elektronikprodukter, især fra Apple. De genbrugte og opdaterede Apple produkter er blevet populære.

 

- Man få meget for pengene. Det er originalt Apple hele vejen igennem og der kan spares 30-40 procent i forhold til prisen på nye ting, fortæller Lars Jensen og forklarer, at produkterne ofte kun er to år gamle.

Med flytningen og et stort skilt ude ved vejen, regner Lars Jensen med at endnu flere kunder finder vej til Din IT-Partner og nu på Lykkesvej.


Kommentar(er) 2

  • Maria jensen
    Maria jensen

    Hej har i en billig stationær computer min datter på snart 7 år kan bruge til spil? Hilsen maria

    Svar

    • Din it Partner
      Din it Partner

      som kommentar til af Maria jensen

      Hej Maria, vi kan lave en løsning med en brugt eller ny Computer. Skal den være komplet med skærm og tilbehør eller har i det i forvejen Hilsen Lars

      Svar

Skriv din kommentar